Balletskolen er centralt placeret i Gilleleje, lige ved siden af stationen, med gode forbindelser til Helsinge, Hillerød, Helsingør etc. med bus og tog.
Der er super gode muligheder for indkøb af dagligvare og alverdens spændende sager i de alle skønne butikker, der er åbent året rundt 🙂
Hoveddøren findes lige oven på COOP 365, ved siden af FysioNord.
I entreen er der masser af plads til at vente og klæde om inden timen begynder.
Vi har en skøn stor dansesal, som måler cirka 8,5 x 13m, med spejle på to af væggene, så alle kan få et glimt af sig selv mens de danser <3 Vi har både fastsiddende og portable barre, som vi bruger til stangskole og tåspids.
Gulvet er et affjedrende springgulv med særligt udviklet dansevinyl, som er essentielt når man skal hoppe og dreje, som vores dygtige dansere gør hver eneste uge!